Fremtidens handel 2021

Fremtidens handel 2021

2020 danner grundlaget for enorme online vækstmuligheder i 2021

 

Den nemme og behagelige shoppingvane har sat sig fast.

Vores kunder har tydeligt kunnet mærke effekten af den øgede onlineshopping. Der er bestemt sket et skift i den måde, vi handler på, og nej, det ændrer sig ikke. Udviklingen er kommet for at blive.

 

2021-trends for webshops

Et af vores favoritsystemer: Shopify har i forbindelse med ovenstående publiceret en rapport, der afslører fem trends, som virksomheder vil have gavn af at kende i 2021.

I rapporten er der indsamlet data fra mere end en million butiksindehavere på Shopify og indsamlet spørgeskemaundersøgelser fra forbrugere i hele verden for at få det helt store billede af, hvad der kommer i fremtiden.

Ud fra dette har Shopify fundet frem til fem key predictions (vigtige forudsigelser) baseret på de trends, der kom fra den indsamlede data.

 

Krystalkuglen afslører

  1. Den unge generation driver en to-cifret vækst
  2. Lokale virksomheder får muligheden for national succes
  3. Forbrugeren bliver mere selvstændig
  4. Forbrugeren vil stemme med sine penge
  5. Betydning for fremtiden

1. Væksten ligger hos de unge (18-34)

Coronapandemien var med til at øge brugen af e-handel, og  især den unge forbruger ændrede købsvaner.

Brands/virksomheder bliver derfor nødt til at justere den måde, de driver deres forretning på for at imødekomme nye forbrugeres forventninger. Siden pandemien startede, er der 84 % af forbrugerne, som har handlet online.

65 % har handlet i butikker. Derudover er der 79 % af forbrugerne, der siger, at de vil handle online i de næste seks måneder, og væsentlig færre (57 %) siger, at de vil handle i fysiske butikker.

Unge forbrugere i alderen 18-34 år skiftede i højere grad over til online handel, siden pandemien startede, sammenlignet med 54 %, som er det normale. På baggrund af dette bør virksomheder fokusere på de unges vaner i takt med, at flere og flere skifter over til online handel.

Unge er nemlig mere tilbøjelige til at:

  • Handle via sociale medier (YouTube, Instagram, TikTok, Pinterest og Facebook)
  • Købe bæredygtige og grønne produkter
  • Nemmere at overtale og handler “hurtigere”

2. Nye digitale tiltag hos lokale virksomheder

Omnichannel-funktioner* har flere detailhandlere taget til sig i 2020, det har givet nyt liv til fysiske butikker og givet virksomheder mulighed for at drage fordel af nærhed til den lokale forbruger.
Omnichannel-funktioner betyder, at forbrugerne har mulighed for at købe/se et produkt via forskellige platforme, fx sociale medier, webshops og kataloger.

Ved at tilpasse sig til forbrugernes skiftende shoppingvaner erstattede Shopify-detailhandlere 94 % af salget i fysiske butikker (POS – Point of Sale), som var gået tabt i de første seks uger af pandemien.

Et tiltag der især har fungeret:

Click n’ Collect (Afhent i butik)
Sammelignet med samme periode i 2019 er antallet af butikker, som tilbyder Click n’ Collect på Shopify, steget med 152 % under pandemien. Det skyldes især de lange og utilregnelige leveringstider og lange køer i “pakkeshops”.

3. Forbrugeren bliver mere selvstændig

Ved en spørgeskemaundersøgelse gav forbrugerne udtryk for, at de stadig gerne vil shoppe ved virksomheder, der er uafhængige af større shopping-platforme (fx Amazon), hvis produktet er lokalt på lager.

Halvdelen af forbrugerne ønsker især at støtte mindre, uafhængige virksomheder. Det inkluderer bl.a. at støtte iværksætteri, unikke produkter og opleve en ekstraordinær god kundeservice.

Bemærk! Forbrugernes intentioner om at støtte mindre, uafhængige virksomheder afspejles endnu ikke i deres købsvaner.

Kampen er dog ikke helt tabt endnu

57 % af forbrugerne er stadig tilbøjelige til at købe fra nye brands eller butikker, de ikke har prøvet før.

Selvstændige detailbutikker bør fremhæve fordelene ved deres forretningsmodeller og anvende funktioner, der tilbydes af større detailbutikker for at imødekomme forbrugernes behov.

4. Forbrugeren vil gerne støtte lokalt, hvis....

Der vises autenticitet, gennemsigtighed og ansvarlighed, da forbrugerne i stigende grad støtter “sunde” lokale virksomheder med bæredygtige produkter.

53 % af forbrugerne foretrækker grønne eller bæredygtige produkter, og 49 % af forbrugerne forholder sig positivt til detailhandlere, der giver en donation til en god sag med hvert køb. Derudover handler 23 % af forbrugerne hos lokale eller selvstændige detailhandlere for at reducere deres miljøpåvirkning.

Forbrugernes hovedårsager til at handle i en lokalt ejet virksomhed (online eller fysisk) inkluderer:

  • Styrkelse af den lokale økonomi (57 %)
  • Hjælper med at støtte lokal jobskabelse (41 %)
  • Investering i deres lokalsamfund (35 %)

5. Betydning for fremtiden

Der er vist ingen tvivl om, at onlineshopping er kommet for at blive, og at den seneste tid har været med til at fremrykke udviklingen.

En masse mennesker har fået øjnene op for mulighederne ved onlineshopping, og det er formentlig noget, der vil hænge ved fra nu af. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at man som virksomhed tilpasser sig og holder på eksisterende kunder og aktivt går efter at få nye kunder i shoppen.

Related Posts