Du har garanteret hørt om både HTTP og HTTPS. Men hvad er forskellen og hvorfor er HTTPS bedre end HTTP?

HTTP står for HyperText Transfer Protocol og HTTPS står for HyperText Transfer Protocol Secure.

I bund og grund er der ikke den store forskel på HTTP og HTTPS. Men den største og vigtigste forskel er, at HTTPS er den sikre og krypterede udgave af HTTP.

Når en hjemmeside bruger HTTPS, kan du i domænet se, om der er en lille hængelås til venstre. Er der det, bruger hjemmesiden HTTPS. Det betyder, at dine oplysninger er krypterede og ikke kan tilgås af en tredjepart.

Bruger hjemmesiden derimod HTTP, er dine oplysninger ikke krypterede, og derved er der større chance for at få stjålet dine data.

SSL-certifikat? Hvad er nu det…?

SSL-certifikat står for Secure Sockets Layer.

Den er med til at sikre en sikker forbindelse mellem en webbrowser og en server. Det er den, der gør HTTP til HTTPS.

SSL-certifikater er bl.a med til at sikre:

  • kreditkort-oplysninger
  • login-informationer som brugernavne, passwords og email adresser
  • datatransaktioner
  • browsing på sociale medier

Hvad kan Google bedst lide?

Google vil altid anbefale, at alle hjemmesider anvender HTTPS. Ikke nok med at HTTPS giver mere tryghed og tillid for brugerne, så er der gode chancer for at få en bedre placering i Google.

Med en hjemmeside, der bruger HTTPS i stedet for HTTP, vil der være en lavere afvisningsprocent og siden vil loade hurtigere. Det er noget, som brugerne godt kan lide.

Kort sagt – Google vil elske dig for evigt, hvis du anvender HTTPS, da Google går op i brugernes sikkerhed og booster de sider, der er mest sikre.

Kontrolpanel

Se dine projektoversigter, oplysninger, links og meget mere.


Facebook Bedømmelse
5.0